Vi mangler en bygningskonstruktør, byggetekniker eller teknisk assistent

Vi søger en kollega, som skal tegne og projektere fremtidens byggeprojekter. Er du selvkørende i forhold til projekteringsopgaver på alle bygningsniveauer, og kan du håndtere komplekse byggemæssige problemstillinger, så er det dig, vi skal bruge.
 
Du har en teknisk baggrund enten som teknisk assistent, byggetekniker, bygningskonstruktør eller tilsvarende. Du har gerne erfaring med lignende arbejde og både lyst og evne til at arbejde som projekterende på vores tegnestue. Du kan tegne i 3D tegneprogrammer og meget gerne Solid Edge og/eller Tekla. Du får naturligvis den oplæring, der er behov for. Du taler og skriver dansk.
 
Som person er du pligtopfyldende, detaljeorienteret og selvkørende. Du kan forvandle idéer til praktisk handling, holder uden problemer mange bolde i luften, overholder dine deadlines og trives med en hektisk hverdag. Samtidig er du en team player, og du er god til at kommunikere både internt og eksternt, da du med tiden skal være projektleder på dine egne sager. Har du en håndværksmæssig baggrund, vil det være en fordel.
 
Vi tilbyder
et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdsdage hos vores søsterselskab i Vestjylland kan forekomme.
 
Ansøgning
Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da direktør Karsten Sandal på mail ksa@perstrup.dk eller tlf. 20 11 56 24. Send ansøgning mærket ”Bygningskonstruktør/teknisk assistent” vedlagt CV og andre relevante bilag til job@perstrup.dk senest onsdag den 15. november 2017. Samtaler afholdes løbende.